DiverseTestamente – hvad skal du være opmærksom på

https://am-advokater.dk/wp-content/uploads/2019/03/writing-1149962_1280-1280x854.jpg

Det kan være vanskeligt at forholde sig til livets afslutning, og at vi en dag ikke skal være her længere. Det kan derfor ligeledes være svært at tage stilling til, hvordan din arv efterfølgende skal fordeles mellem de efterladte.

Såfremt du ønsker at have indflydelse på hvordan arven skal fordeles, er det nødvendigt at oprette et testamente. Uden et testamente er det arvelovens regler, der finder anvendelse.

Et testamente er et juridisk bindende dokument, hvor du kan bestemme, hvem der skal arve efter dig samt hvor meget arvingerne hver især skal arve, når du engang er gået bort.

Arveloven anvender to grundlæggende begreber omkring arven: tvangsarv og friarv.

Tvangsarven er den del af din formue, der ikke kan rådes over ved testamente. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle, og eventuelle livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn).

Tvangsarven er ufravigelig, hvilket betyder, at dine arvinger ikke kan gøres fuldstændig arveløse.

Tvangsarven udgør 25 % af dit bo.

Det er vigtigt at bemærke, at en samlever er ikke omfattet af arvelovens regler, og det er derfor nødvendigt at oprette testamente, såfremt du ønsker, at din samlever skal arve efter dig.

Dette gøres ved et udvidet samlevertestamente.

Ud over tvangsarven består dit bo af friarven, som herefter udgør de resterende 75 %.

Friarven er den del af boet, som du frit kan disponere over ved testamente. Efterlader du dig hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du derfor råde frit over hele boet ved testamente.

Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle eller livsarvinger, vil din arv gå til statskassen, medmindre du opretter testamente.

Såfremt du ønsker en anden arvefordeling end den, der reguleres efter arveloven, er det påkrævet at oprette testamente.

Du skal blandt andet oprette testamente, såfremt du har overvejet:

  • At du ønsker, at arvingerne skal modtage arven som deres særeje
  • At en ven, veninde, kollega etc. skal arve efter dig
  • At din arv skal tilfalde en hjælpeorganisation f.eks. Kræftens Bekæmpelse
  • At der er arvinger, der skal have fortrinsret over visse aktiver
  • At du ønsker at sikre din ægtefælle/samlever en bedre retstilling, end hvad den legale arv opstiller.

Der er ligeledes mulighed for oprettelse af et børnetestamente.

Et børnetestamente sikrer, at barnets forældre har taget stilling til hvem I ønsker skal overtage værgemålet for barnet, hvis barnet bliver forældreløs.

Et børnetestamente sikrer således forældrene indflydelse på, hvem der skal overtage forældremyndigheden over dit barn.

Såfremt der ikke er oprettet børnetestamente, er det Statsforvaltningen der afgør hvem der skal tage sig af barnet, indtil barnet fylder 18 år.

Et børnetestamente er ikke juridisk bindende, men Statsforvaltningen tager forældrenes ønske til efterretning, ved beslutningen om barnets fremtid.

Et testamente bliver gyldigt når det er underskrevet hos notaren. Dette koster en retsafgift på 300 kr.

Herefter opbevarer Retten en kopi af testamentet.

Retten sørger ligeledes for, at oprettelsen af testamentet indberettes til et register. Dette er med til at sikre, at Skifteretten får besked om testamentet efter din død.

Du skal sørge for at opbevare testamentet et sted, hvor det er let tilgængeligt. Hvis dit testamente indeholder bestemmelser om din begravelse, er det ligeledes en god ide at oplyse dine nærmeste herom.

Vil du vide mere om testamenter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *