Fast ejendom
Vores ForretningsområderVi rådgiver årligt i mere end 750 bolighandler
Rådgivning til private købere af fast ejendom til fast lav pris
Når du står over for at købe fast ejendom, står du samtidig over for én af livets største økonomiske dispositioner.
Derfor er det særlig vigtigt med en uafhængig, grundig og kompetent rådgivning – og det får du, når du vælger Anker | Møller Advokater som din advokat til boligkøbet.
Vi yder som professionelle boligadvokater rådgivning til private indenfor alle former for boligkøb, herunder køb af parcelhus, ejerlejlighed, sommerhus, forældrekøb, byggegrund, entreprisekontrakt, projektkøb, familiehandel, m.v. Læs mere om dette her.
— o0o —
Vores første gode råd er, at du ikke må skrive under på en købsaftale, uden at der er indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen. Et advokatforbehold betyder, at din bolighandel først er bindende, når din boligadvokat har godkendt handlen i sin helhed.
Vi anbefaler, at advokatforbeholdet løber i 6 hverdage fra den sidste parts underskrift af købsaftalen, hvilket svarer til den lovbestemte fortrydelsesret. Det koster ikke ekstra at indføre et advokatforbehold i købsaftalen.
Er du i tvivl om noget i forhold til advokatforbeholdet, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os her for at få svar på dine spørgsmål.
— o0o —
Giv ejendomsmægler oplysning om, at du bruger Anker | Møller Advokater som din boligadvokat, således vi kan få adgang til samtlige dokumenter i handlen. Herefter vil Anker | Møller Advokater gennemgå samtlige dokumenter i handlen med dig. Dette kan foregå enten ved et personligt møde eller pr. telefon.
Anker | Møller Advokater har inden mødet gennemgået handlens dokumenter, og ved således, hvad der kræver særlig opmærksomhed. Anker | Møller Advokater vil også gennemgå alle væsentlige forhold og er behjælpelig med at forhandle detaljer på plads.
Som en del af vores køberrådgivning tager vi en gratis samtale med dig om, hvordan du er sikret ved skilsmisse, samlivsophør og død, og hvad du kan gøre, hvis du ønsker at blive bedre sikret. Læs mere om dette her.
— o0o —
Skulle der efter handlen opstå problemer, vil Anker | Møller Advokater rådgive dig om hvordan problemerne bedst gribes an, så du kan komme videre. Vi bistår dig gennem hele processen, og kan ligeledes bistå i eventuel retssag.
Vi rådgiver også virksomheder og profesionelle investorer ved køb af fast ejendom. Læs mere her.
Kontakt Anker | Møller Advokater
Du er altid velkommen til at kontakte Anker | Møller Advokater på telefon eller mail. Du er også velkommen til at benytte vores kontaktformular, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt!

Det siger vores klienter
Klienternes oplevelse af os
I en sårbar periode har advokatfuldmægtig Thomas Bjerg Kristiansen været både støttende og hurtig til at svare, når jeg følte mig usikker. Jeg har følt mig tryg hele vejen igennem, og sagen blev håndteret både professionelt og effektivt – med et yderst positivt resultat.
JSL
Trustpilot
Vi har været igennem en sag, hvor det har været utrolig vigtigt for os at føle os trygge, og det har vi gjort hele vejen. […] Hun har taget sig tid til at lytte til vores spørgsmål og bekymringer og har været rigtig god til at forklare tingene, så vi har følt os godt informeret.
Rikke Iversen
Trustpilot
Rasmus Lind Johansen bistod med vores bolighandel, og det er med længder den bedste advokat, jeg har haft. Rasmus var ekstremt grundig og opdagede flere ting, som hverken mægler eller vi selv havde set. […]
Julie Nielsen
Trustpilot
FAQ
Ofte stillede spørgsmål om køb af fast ejendom
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os.
Skal jeg bruge en boligadvokat ved huskøb?
Det er ikke et krav at bruge en boligadvokat, men de fleste boligkøbere vælger juridisk rådgivning, fordi et boligkøb er en stor økonomisk beslutning. En boligadvokat gennemgår blandt andet købsaftalen, servitutter, rapporter og øvrige dokumenter, så du får et klart overblik over eventuelle risici, før handlen bliver endelig.
Hvornår skal jeg kontakte en boligadvokat?
Det bedste tidspunkt er, når du har fundet den bolig, du ønsker at købe, og inden handlen bliver bindende. På den måde kan eventuelle problemer eller særlige vilkår håndteres tidligt i processen.
Hvad gennemgår en boligadvokat?
En boligadvokat gennemgår typisk købsaftalen, tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten, servitutter, lokalplaner, tinglysningsoplysninger, ejerforeningsdokumenter og øvrige relevante bilag. Formålet er at identificere forhold, der kan få juridisk eller økonomisk betydning for dig som køber.
Hvad koster en boligadvokat?
Prisen afhænger af handlens karakter og rådgivningens omfang. Hos Anker | Møller Advokater tilbyder vi rådgivning til private boligkøbere til en fast og gennemskuelig pris, så du kender omkostningerne på forhånd.
Hvad er forskellen på en boligadvokat og en ejendomsmægler?
Ejendomsmægleren repræsenterer sælgerens interesser og har til opgave at formidle salget af boligen. En boligadvokat repræsenterer derimod køberen og rådgiver om de juridiske og økonomiske risici ved handlen.
Hvad er et advokatforbehold?
Et advokatforbehold betyder, at handlen først bliver endeligt bindende, når din advokat har godkendt købsaftalen og handlens dokumenter.
Hvad er forskellen på advokatforbehold og fortrydelsesret?
Et advokatforbehold giver mulighed for at træde ud af handlen uden omkostninger, hvis advokaten ikke kan godkende den. Den lovbestemte fortrydelsesret kan også anvendes, men kræver som udgangspunkt betaling af 1 % af købesummen til sælger.
Kan jeg fortryde en underskrevet købsaftale?
En underskrevet købsaftale er som udgangspunkt bindende. Har du et gyldigt advokatforbehold, kan handlen ofte annulleres uden omkostninger. Alternativt kan den lovbestemte fortrydelsesret i visse tilfælde anvendes mod betaling af 1 % af købesummen.
Hvad er et bankforbehold?
Et bankforbehold betyder, at købet er betinget af, at finansieringen godkendes af banken. Hvis finansieringen ikke kan opnås på de aftalte vilkår, kan køber som regel udtræde af handlen.
Hvad er en servitut?
En servitut er en tinglyst bestemmelse, som kan begrænse, hvordan en ejendom må anvendes eller bebygges. Servitutter bør altid gennemgås før et boligkøb.
Hvad betyder tinglysning?
Tinglysning er registreringen af ejerskiftet i Tingbogen. Tinglysningen sikrer, at det offentligt fremgår, hvem der ejer ejendommen, og hvilke rettigheder eller begrænsninger der gælder for den.
Hvem betaler skødet ved huskøb?
Der findes ingen faste regler for, hvem der skal betale for udarbejdelse og tinglysning af skødet. Det afhænger af, hvad køber og sælger aftaler i købsaftalen.
Hvad er en refusionsopgørelse?
En refusionsopgørelse er det økonomiske regnskab mellem køber og sælger. Her fordeles blandt andet ejendomsskatter, forsikringer, fællesudgifter og andre løbende omkostninger i forhold til overtagelsesdagen.
Hvad skal man undersøge, før man køber hus?
Du bør blandt andet undersøge købsaftalen, tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten, servitutter, lokalplaner, tinglyste oplysninger samt ejendommens økonomiske forhold og vedligeholdelsesbehov.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af ejerlejlighed?
Ved køb af ejerlejlighed er det vigtigt at gennemgå ejerforeningens regnskaber, budgetter, vedtægter og generalforsamlingsreferater. Du bør især undersøge, om der er planlagt større renoveringsprojekter eller ekstraordinære udgifter.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af sommerhus?
Ved køb af sommerhus bør du blandt andet undersøge regler om anvendelse, udlejning, helårsbeboelse, servitutter, lokalplaner og eventuelle naturbeskyttelsesregler. Derudover bør ejendommens vedligeholdelsesstand vurderes nøje.
Hvad er forskellen på et huskøb og et projektkøb?
Ved et almindeligt huskøb køber du en eksisterende ejendom. Ved et projektkøb køber du ofte en bolig, som endnu ikke er opført eller færdiggjort. Projektkøb indebærer derfor særlige juridiske forhold og risici.
Hvad er ejerskifteforsikring?
En ejerskifteforsikring kan dække visse skjulte fejl og mangler ved ejendommen, som ikke fremgår af tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. Dækningen afhænger af forsikringsvilkårene.
Hvem hæfter for skjulte fejl og mangler efter overtagelsen?
Det afhænger af de konkrete omstændigheder og af, om reglerne om tilstandsrapport, elinstallationsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring er opfyldt. Vurderingen kræver ofte en konkret juridisk gennemgang.
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager fejl ved boligen efter overtagelsen?
Du bør reagere hurtigt, dokumentere forholdene og få vurderet, om manglerne kan være dækket af en ejerskifteforsikring eller give grundlag for et krav mod sælger.
Kan I hjælpe efter overtagelsen?
Ja. Hvis der opstår problemer efter overtagelsen, kan vi rådgive om dine muligheder, bistå i dialogen med modparten og om nødvendigt føre sagen ved domstolene.
Kan jeg købe bolig sammen med min kæreste uden at være gift?
Ja. Mange ugifte par køber bolig sammen. Da ugifte samlevende ikke er omfattet af de samme regler som ægtefæller, anbefaler vi ofte at få udarbejdet en samejeoverenskomst og eventuelt et testamente.
Hvad er en samejeoverenskomst?
En samejeoverenskomst er en aftale mellem flere ejere af en ejendom. Aftalen regulerer blandt andet ejerandele, betaling af udgifter og hvad der skal ske, hvis en ejer ønsker at udtræde af ejerskabet.
Hvilke typer bolighandler kan I hjælpe med?
Vi rådgiver om køb af blandt andet parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse, byggegrunde, projektkøb, nybyggeri, familiehandler og forældrekøb. Vi bistår både førstegangskøbere og erfarne boligkøbere gennem hele processen.
