Anker | Møller Advokater er advokater i øjenhøjde
Hvad er en personskade
Hvis du i forbindelse med en ulykke eller en bestemt påvirkning over tid har oplevet en helbredsforringelse, kan du have pådraget dig en personskade. En personskade kan være alle typer af skader, såvel fysiske som psykiske, alvorlige som mindre alvorlige.
Hvordan opstår en personskade
En personskade kan både opstå i forbindelse med arbejdet (arbejdsskader), i forbindelse med en fritidsaktivitet (fritidsskader), i trafikken (trafikulykker), i forbindelse med sundhedsbehandling (patientskader), i forbindelse med defekter ved et produkt (produktskader) eller grundet en forbrydelse (offererstatningssager).
En personskade er ikke nødvendigvis resultatet af en pludseligt opstået hændelse. En skade kan lige så godt udvikle sig over længere tid, som den kan opstå ved en pludselig og ofte voldsom hændelse. Eksempelvis kan en høreskade, der opstår på grund af for megen støj på en arbejdsplads (arbejdsskade), udvikle sig over flere år. Skaden kan imidlertid stadig være en personskade, på lige fod med den skade der opstår pludseligt, som følge af at en biblioteksreol vælter ned over en bibliotekar.
Søg læge og sørg for at få dokumentationen på plads
Alle personskader har det til fældes, at det med henblik på at opnå erstatning eller kompensation er alfa og omega at få dokumenteret skadens tilstedeværelse og omfang, så hurtigt som muligt. Ved pludseligt opståede personskader vil skadestuen ofte være det første sted, hvor skaden dokumenteres, og i den situation giver det ofte sig selv, at skaden dokumenteres i umiddelbar forlængelse af dens opståen.
Hvis din personskade er opstået over længere tid, vil det ofte være relevant at henvende sig til egen læge.
Grundlæggende er det vigtigt, at du får dokumenteret din personskade hurtigst muligt. Beskriv gerne for behandleren hvad der er sket, hvilke symptomer du har og hvor længe du har haft dem, så mest muligt bliver noteret i patientjournalen. Som patient har du altid ret til at få indblik i din patientjournal, så du kan med fordel spørge til det som bliver noteret.
En veldokumenteret personskade vil øge chancerne for at få anerkendt en personskade og opnå erstatning eller kompensation markant.
Kend dine rettigheder og træf de rigtige valg
Hvis du har pådraget dig en personskade, kan du have ret til erstatning eller godtgørelse. Erstatning eller godtgørelse kan blandt andet bestå i ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for varigt mén.
Erstatningssager kan være komplicerede og det er derfor vigtigt, at du som skadelidt fra begyndelsen af træffer de rigtige valg; fejl og forglemmelser kan medføre, at man som skadelidt mister retten til eller erstatning eller kompensation, som man kunne have fået udbetalt, hvis man havde fået kompetent juridisk bistand af en erstatningsadvokat.
Du skal have en erstatningsadvokat i dit ringhjørne
Hos Anker-Møller Advokater er vi specialiserede inden for erstatningsret og alle typer personskader – vi hjælper både med sager mod skadevoldere, ulykkesforsikringer, pensionsforsikringer, patientskadesager, arbejdsskadesager og offererstatningssager.
Vi rådgiver dig på baggrund af årelang erfaring inden for personskadeerstatning og har kompetencerne til at rådgive dig vedrørende alle erstatningsrettens aspekter. Vi er altid tilgængelige for en uforpligtende drøftelse af din sag, hvor vi sammen kan spore os ind på hvordan vi kan hjælpe dig videre. Vi skaber overblik over din situation og sammen lægger vi en plan for hvordan din sag varetages bedst muligt, med det mål at opnå den størst mulige erstatning eller kompensation til dig.
Muligheder for at opnå udgiftsdækning til advokatudgifterne:
Hos Anker-Møller Advokater har du mulighed for at få en gratis indledende samtale om sagen og en vurdering af dine muligheder i sagen.
Ofte er det også muligt at opnå en vis finansiering. Ansvarsforsikringsselskaber og Erstatningsnævnet er eksempelvis ofte forpligtede til at give et bidrag til advokatomkostningerne. Det kan også være muligt at søge retshjælpsdækning via en forsikring eller fri proces igennem Staten. Derudover kan der i visse tilfælde opnås et skattefradrag, hvis du har fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Hos Anker-Møller Advokater giver vi altid gerne et godt tilbud til bistanden.
Kontakt Anker | Møller Advokater
Du er altid velkommen til at kontakte Anker | Møller Advokater på telefon eller mail. Du er også velkommen til at benytte vores kontaktformular, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt!
Eller kontakt os via nedenstående formular:

