De fleste pantebreve i tingbogen er i dag digitaliserede. Der eksisterer dog fortsat ikke række ikke-digitaliserede pantebreve, herunder særligt ejerpantebreve. Såfremt man ikke kan fremskaffe det originale papir-pantebrev, kan det give udfordringer at få panthæftelsen aflyst i forbindelse med salg af ejendommen.
I et sådant tilfælde vil det være nødvendigt at mortificere pantebrevet, hvorved Retten ved en mortifikationsdom erklærer pantebrevet ”dødt og magtesløst”, hvorfor hæftelsen kan aflyses.
FISCHERS PENGE
På mange ejendomme i Gjern sogn (Silkeborg, Gjern, Fårvang mv.) er der tinglyst et pantebrev med ”FICHERS PENGE” som debitor. Pantebrevet er udateret i Tinglysningsrettens system, har en hovedstol på kr. 0,00, og mange betragter derfor prioriteten som betydningsløs.
Panthæftelsen kan dog medføre bekymringer f.eks. i forbindelse med salg af ejendommen. Anker|Møller Advokater har bistået med aflysningen af et sådant pantebrev.
Det kan ikke umiddelbart lade sig gøre at fremskaffe en kopi af pantebrevet – ej heller hos Rigsarkivet – idet pantebrevet er bortkommet.
Anker|Møller Advokater forsøgte indledningsvist at aflyse pantebrevet med henvisning til TL § 20. Tinglysningsretten krævede dog tiltrædelse fra Rettighedshaver. Rettighedshaver “Fichers Pange” er ikke en eksisterende juridisk enhed. Arvingerne efter Christian Fichers, der efter det oplyste drev ”Fichers Penge”, kan derfor ej heller underskrive.
Det var derfor nødvendigt at indlede en mortifikationssag. Der er nu afsagt mortifikationsdom og panthæftelsen er derefter blevet aflyst.
Har du spørgsmål til artiklen eller brug for hjælp? Kontakt os her.



